Hestevognskørsel

Oplev Mols Bjerge i hestevogn. En køretur i hestevogn kan noget ganske særligt. Langsommeligheden mens hestene skridter stille og roligt igennem den flotte natur i Mols Bjerge, får roen frem i alle. Tag en picnic kurv med og nyd den enten i hestevognen mens vi kører, eller efterfølgende på Rødkærsgård ved et af langbordene med udsigt over hestefolde og bålet der knitrer. Desserten kan nydes med en lækker hjemmelavet is fra Isværk som kan købes på Rødkærgård.

Mere info

Sikkerhed: 

Som ved alt andet på Rødkærgård er sikkerhed omkring heste og hestevelfærd første prioritet. Thorbjørn Ingeman er kusk og har 2 køreheste som er veltrænede til opgaven og som han har et særligt forhold til. Det sidste er vigtigt for at alle. Såvel heste som mennesker skal have  gode oplevelser.

Særligt tilbud:

Vi kan også tilbyde en hestevogns tur for kørestolsbrugere og mennesker der er udfordret på gangfunktionen.  Vi har en special bygget hestevogn hvor kørestolsbrugere kan sidde ved siden af kusken. 

 

Om Hestene:

Hesten Jenny er af racen Irish Cob, for nogen bedre kendt som Tinker. En race sigøjnerne brugt som trækheste til deres sigøjnervogne. Denne race er skabt til at arbejde og trække vogne eller tømmer i skoven. Hellere det end at have en rytter på ryggen og blive redet i forskellige ride discipliner.

Hesten Libelle er en Curly/Mangalarga Marchador. Om vinteren fyldt med krøller og dreadlocks som man og med sommerpels der er bølget. Curly hestene er kendt for at være allergivenlige. Curly hestene stammer fra de vilde mustangheste i USA. Siouxindianerne havde disse Curly heste som deres særlige heste og som kun måtte rides af enten høvdingen eller stammens medicinmand. Med gener fra Mustangerne er Libelle også bomstærk og elsker at arbejde.